Jeg Køber

Jeg bliver ofte spurgt hvad jeg køber og om jeg køber af private. Jeg køber gerne af private men er meget selektiv i mine indkøb.

Jeg køber jo kun de - i princippet - to kategorier af varer jeg selv sælger. Så hvis du går i salgstanker så kig på min side for at se om du har noget af det jeg sælger. Det er jo keramik fra Bornholm og glas / krystal.

Der ud over kunne der være andre beslægtede ting som jeg godt kunne tænkes at købe. Nedenfor har jeg lavet en liste over hvad jeg specielt er interesseret i at købe fra dig:

    * Michael Andersen, de riflede og buttede ting fra 30 & 40 ´erne.

    * Søholm og Michael Andersen Retro ting fra 60 ´erne.

    * Søholm relieffer.

    * Figurer fra Søholm, Hjorth og Michael Andersen.

    * Kâhler vaser mm.

    * Bøhmisk glas & krystal.

    * Udvalgte serier af krystal glas, især grønne glas.

    * Pænere krystal ting, især store ting.

 

Tingene skal selvfølgelig være helt iorden. DVS ingen skår, afslag, spor efter kalk, vand eller opvaskemaskine.

Skriv til mig, så kommer jeg gerne forbi og giver et bud.